Dyrevelfærdsmærkerne har bredt sig. Vi lagde ud med kylling, æg, mælk, svin og hakket oksekød. Nu kan du også finde hjerterne på udskæringer af kalv og oksekød og på dobbelt så mange varer især inden for mejeriprodukter og pålægsvarer.
Mærkningen sker med 1 til 4 hjerter, hvor 1 hjerte kun gives, hvis dyrevelfærden ligger markant over dansk lovgivnings krav om opdræt af dyr, og hvor 4 hjerter går til den ekstraordinære indsats.
Den almindelige standardproduktion tæller ikke med. Der skal være gjort en forskel for dyrevelfærden for at kunne gøre sig fortjent til mærkningen. Ved at belønne producenternes indsats, vil vi skabe en dynamisk udvikling, så stadig flere føler sig motiveret til at være med.
Med hjertet på rette sted er der allerede sket væsentlige forbedringer. F.eks. har 6 mio. kyllinger fået et bedre liv, siden Coop begyndte på mærkningen.
Du kan også være med til at gøre en forskel. Uanset hvor mange hjerter du lægger i kurven, er det dyrevelfærd, der kan mærkes.